Generationer
På baggrund af gestagentypen (det ene af de to typer hormoner i p-piller) inddeles p-piller i forskellige generationer:
- 1. generation indeholder gestagenerne norethisteron eller dienogest
- 2. generation indeholder gestagenerne levonorgestrel eller norgestrel eller medroxyprogesteronacetat eller norgestimat
- 3. generation indeholder gestagenerne desogestrel eller gestoden
- 4. generation indeholder gestagenet drospirenon
Generationen siger altså noget om typen af gestagen. Men det fortæller også noget om andre virkninger og risikoen for fx blodpropper. Det er derfor, at man i dag anbefaler p-piller af typen ”2. generation”, når der første gang skal udskrives en recept på p-piller til en ung kvinde. 2. generations p-piller har den laveste risiko for blodpropper.
Fakta
P-piller er blandt de mest effektive svangerskabsforebyggende midler!
Ja, det er korrekt! De har et af de laveste ”Pearl Index”. Pearl Indexet fortæller, hvor sikker en given præventionsform er, d.v.s. hvor mange blandt 100 seksuelt aktive kvinder, der benytter prævention, der bliver gravide i løbet af et år. Jo tættere på 0, des sikrere. Hvis p-piller tages korrekt, på samme tidspunkt hver dag, ligger deres Pearl Index på under 1. Med andre ord er de mere end 99% sikre!
”Man har en større risiko for blodpropper, hvis man tager p-piller!”
Ja, men risikoen afhænger af hormonindholdet, d.v.s. type og mængde. På grund af forskellen i risiko for blodpropper mellem de forskellige generationer af gestagener anbefaler Sundhesstyrelsen, at man som udgangspunkt starter med en 2. generationspille. Risikoen for blodpropper er ca. dobbelt så høj ved brug af 3. og 4. generations p-piller (40 pr. 100.000 pr. år) i forhold til 1. og 2. generation (20 pr. 100.000 pr. år). Risikoen for blodpropper er dog relativt lav, nemlig 5-10 tilfælde pr. 100.000 pr. år hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år. Til sammenligning er risikoen mindst 60 pr. 100.000 graviditeter.
Selvom risikoen for en blodprop altså er minimal, så øges den:
- Hvis du er meget overvægtig (BMI over 30)
- Hvis du er ældre end 35 år
- Hvis du ryger
- Hvis du er arveligt disponeret – eller en person i din nærmeste familie har haft en blodprop i en relativ ung alder
- Hvis du har født inden for de sidste par uger
Desuden øges risikoen, hvis du har flere samtidige risikofaktorer.
Husk, du må ikke bruge p-piller hvis:
Du tidligere har haft blodpropper, hjerteanfald eller slagtilfælde, har særlig genetisk disposition for blodpropper eller hvis du har en sygdom, der øger risikoen for blodpropper (fx sukkersyge med ødelagte blodårer, meget højt blodtryk, meget højt fedtindhold i blodet eller visse former for migræne). Tal med din læge om det.
Symptomer på blodpropper vil typiske være:
- Stærk smerte eller hævelse i et af benene. Dette kan være ledsaget af ømhed, varmefølelse eller ændringer i hudfarven til f.eks. bleg, rød eller blå.
- Pludselig opstået uforklarlig åndenød eller hurtig vejrtrækning; stærke brystsmerter, som øges ved dyb vejrtrækning; pludselig opstået hoste uden en tydelig årsag (eventuelt med opspyt af blod).
- Brystsmerter, ofte akutte, men nogle gange blot ubehag, trykken, tunghedsfornemmelse, ubehag i overkroppen, der stråler ud til ryggen, kæben, halsen, armen, samtidig med en følelse af mæthed som ved fordøjelsesbesvær eller kvælning, svedtendens, kvalme, opkastning eller svimmelhed.
- Svækkelse eller lammelse i ansigtet, armen eller benet, især på den ene side af kroppen; tale- eller forståelsesproblemer; pludselig opstået forvirring; pludselig opstået synstab eller sløret syn; svær hovedpine/migræne, som er værre end normalt.
”Man øger risikoen for kræft ved brug af p-piller!”
Det er ikke sikkert bevist, at der er en sammenhæng. På længere sigt har det tværtimod vist sig, at brugen af p-piller kan nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene og livmoderen.
”Man tager på af p-piller”!
Nej, det kan man ikke sige generelt. De fleste kvinder tager til gengæld lidt på med alderen, uanset om de har taget eller tager p-piller eller ej. Ingen undersøgelser har vist, at man tager på af de moderne lav-dosis p-piller. Gestagenet kan dog påvirke appetitten. Hvis du mod forventning oplever en vægtøgning, kan du tale med din læge eller evt. apoteket om det.
Hvad er bivirkninger?
Alle lægemidler har bivirkninger i større eller mindre grad. Bivirkninger kan være både milde eller alvorlige og sjældne eller hyppige. De kan være velkendte og velbeskrevne, og så vil de være nævnt i instruktionen i pakken, men de kan også være ukendte. Typiske bivirkninger ved p-pillebrug er: Hovedpine, herunder migræne, menstruationssmerter, mavesmerter, kvalme og gennembrudsblødning/pletblødning. Derudover vil nogle opleve humørpåvirkninger, svimmelhed, oppustethed, udslæt, brystspændinger samt væskeophobning. Vær opmærksom på, at bivirkninger som regel er forbigående, og de ofte vil være ovre efter de første måneders p-pille brug. Men det er altid vigtigt, at du informerer lægen eller apoteket, hvis du oplever en bivirkning.
Sådan undgår du at glemme at tage din p-pille:
Den daglige rutine
For at opretholde den svangerskabsforebyggende virkning er det en god idé, at du altid tager din p-pille på samme tidspunkt hver dag – f.eks. hver aften, når du børster tænder, før du går i seng. Du kan også sætte en alarm på din telefon og samtidig huske at have p-pillerne i nærheden, når din alarm ringer
Hvis du har glemt at tage din p-pille
Du skal tage en p-pille, så snart du opdager det - også selv om det betyder, at du skal tage 2 p-piller på samme dag.
Hvis der er gået mere end 1½ døgn (dvs. 36 timer) fra du tog den sidste pille, kan du i princippet blive gravid. Derfor skal du huske at bruge anden prævention i de næste 7 dage – fx kondom.
Hvis der er mindre end 7 aktive piller tilbage i pakningen, når du glemmer en pille, så tag resten (én om dagen), og fortsæt med en ny pakning uden pause. Indeholder din p-pille pakning inaktive piller, kasseres disse og man starter med en ny pakning.
Sådan bliver du klogere på p-piller
- Tal med lægen. Alle har – uanset alder – ret til vejledning om prævention hos sin læge.
Desuden har lægen pligt til at oplyse om p-pille brug, og at de kan indebære bivirkninger inkl. en øget risiko for at få blodpropper. Den samlede risiko er lille, men det er vigtigt, at du kender risikofaktorerne og hvilke tegn og symptomer, du skal være opmærksom på. Du kan også få råd og vejledning hos en præventionsklinik. Foreningen Sex og Samfund kan oplyse om den nærmeste. Se evt. på
sexlinien.dk.
Hvor kan jeg læse mere?
I instruktionen i pakken
Links til hjemmesider:
www.medicin.dk,
www.netdoktor.dk,
www.sundhed.dk,
www.apoteket.dk,
www.irf.dk,
www.cancer.dk,
www.sexlinien.dk,
Sundhedsstyrelsen