Sandt eller falsk?

Man er næsten 100% sikker på ikke at blive gravid, når man tager p-piller

Det rigtige svar er SANDT.
Hvis p-piller tages korrekt, er man næsten 100% sikker på ikke at blive gravid

Der er kun hormonet østrogen i p-piller

Det rigtige svar er FALSK.
Der er ikke kun hormonet østrogen i p-piller. P-piller indeholder både det kvindelige hormon østrogen og det kvindelige hormon progesteron (dette findes som gestagen)

P-piller forebygger graviditet på flere forskellige måder

Det rigtige svar er SANDT.
P-piller forebygger nemlig graviditet på tre forskellige måder:

  • a) Ægmodingen og ægløsningen blokeres, fordi de overordnede kønshormoners stimulerende virkning hæmmes
  • b) Slimen i livmoderhalsen bliver sej, så sædcellerne ikke kan trænge igennem den
  • c) Livmoderslimhinden bliver tynd og næringsfattig og dermed uegnet for et befrugtet æg

Det er ok at springe en pause over for at undgå menstruation

Det rigtige svar er SANDT.
Det er OK at springe en pause over for at undgå en blødning, altså menstruation

Der er forskel på de fire p-pille generationer

Det rigtige svar er SANDT.
Ja, der er nemlig forskellige typer gestagen i de forskellige generationer. Risikoen for at få blodpropper er mindre ved 1. og 2. generations p-piller end ved 3. og 4. generation

P-piller kan forsøges taget mod akne

Det rigtige svar er SANDT.
P-piller kan godt mindske akne, hvis man plages af det

P-piller kan nedsætte risikoen for nogle former for kræft

Det rigtige svar er SANDT.
P-piller kan godt nedsætte risikoen for nogle former for kræft – f.eks. kræft i æggestokkene og i livmoderen